Inside GripGrab

 

Yes, første indlæg i dette nye nyhedsfeed, kommer til at handle om GripGrab. Man skal virkelig være læsset helt af i cykelmæssig forstand, hvis man ikke kender GripGrab. Hvis man er ny i gamet, kan man måske nikke genkendende til GripGrab som en stor multinational spiller indenfor tilbehør til cykelsporten, og måske ved man også at GripGrab er dansk.

Men, for mig, og sikkert rigtig mange andre, er det meget mere end det. For mig startede GripGrab i mine unge dage som lettere utilpasset, flabet mtb-rytter i Roskilde mtb klub. Her var der en fyr, lidt ældre end mig, der hed Kristian. Kristian kunne se lidt igennem fingre med at jeg konstant skulle spille op, og min konstante uro. For mig var Kristian voksen, men i virkeligheden jo også bare en stor knægt.

Kristian læste til læge, men havde ligepludselig fået den idé, at cykelverdnen, og i særdeleshed mtb-sporten manglede nogle ordentlige handsker. Gennem sine studier, vidste han også, at der var nogle nerver i hænderne der var kloge at beskytte. Han spurgte også mig, hvilke af de eksisterende produkter jeg syntes var fede, og hvorfor.

Snart kom han med nogle prototyper, og de første reklamefotos skulle skydes, og at han godt kunne bruge mig som “model”. Det foregik på skrænterne ved “tunellen” hjemme ved mine forældre, med mig på cykel, uden hjelm (ja det gjorde man faktisk dengang). Disse fotos, blev til de første GripGrab reklamer. Jeg gætter på at billedet stammer fra omkring år 2000.

Tingene tog fart, Kristians far hjalp til med regnskab, og brødrene Martin og Bjørn stødte til. Kristian færdiggjorde studierne, blev læge, men forfulgte sin passion, og helligede sig Gripgrab.

Og så er der en vild mellemliggende periode med udvidelse, flere flytninger af lokaler osv osv. Imens har jeg været så heldig at få lov at være ven af huset. I starten var jeg jo bare vildt imponeret over udviklingen i produkter, men nu hvor jeg som 43 årig så småt begynder at ane en smule voksenhed i mig selv, bliver jeg imponeret over deres måde at drive forretning på, og i rekrutteringen af de rigtige medarbejdere.

Men som Martin sagde for nylig: Jeg ved faktisk ikke hvor dygtige vi er, men med hårdt arbejde kan vi kompensere for meget. Det kan være en hård pille at sluge, men hvis man nu arbejder med noget man har sand passion for, så er det NOGET nemmere at arbejde hårdt.

Forleden var jeg forbi kontoret for at hyggesnakke, og se en ny fremtidig kollektion, som faktisk så lidt beskeden ud som den hang der på stativet. Men forklaringen var, at kollektionen var skabt ud fra de behov de SELV har som cyklister, og ikke for at opfinde alle mulige behov og nicher. Og igen, så bliver det noget nemmere at udvikle et produkt, når man selv er helt afklaret med hvad det skal kunne.

Et lidt sjovt twist på samtalen og kollektionen, var bæredygtighed i forhold til cykeltøj i dagligdagen, og i særdeleshed tøjvask. Kollektionen kommer til at have små features, der kan spare en del tøjvask. Ret spændende, og samtidig spændende at se hvordan markedet modtager denne tankegang. Det er lidt et sats, men som en “klog” med-rytter engang sagde til mig: Hvis man vil vinde, skal man turde tabe.

En hurtig visit hos GripGrab er bare aldrig helt hurtig. Man støder ALTID ind i folk fra branchen, enten folk der kører konkurrence, tidligere eliteryttere, udviklere eller andet, men sjovt nok ALTID dem der bliver betegnet som “the good guys”, og som man godt gider sludre med, og drikke en kop sort sved med.

Der er et helt særligt miljø i denne virksomhed, med omdrejningspunkt i cykling. Det kan godt være man måske ikke er cykelrytter når man starter, men det kan ikke undgåes at blive smittet, og i et eller andet omfang tage cyklingen til sig. Dette afspejler lokalerne også, med cykelgarage og værksted centralt i bygnignen, fulgt op af træningsfaciliter og et rum der minder om et audiotorium.

Hvis man nu tænker, ahhhh, det der GripGrab er sgu meget fedt, så kan du besøge dem HER.

Verified by MonsterInsights